Rørføring
 Brug vores Score    Lær mere
     
for hver emhætte købsguide + værd at vide

Her får du NeutraTESTs 5 gode råd til opsætning af din emhætte, så den mest effektivt kan gøre sit job: at skabe et godt indeklima ved at fjerne em og os fra dit køkken. Væk med skadelige mikropartikler fra madlavning og stearinlys. Derfor skal du overveje emhættens placering og især hvordan du kan sikre et godt udtræk til det fri.

En recirkulationsemhætte (eller kulfilteremhætte), som mere eller mindre effektivt renser luften før den sendes tilbage i køkkenet, kan du placere, hvor du vil.


Læs de 5 gode råd her:

  1. Sørg for en så kort rørføring som mulig for at bevare emhættens udsugningskapacitet. Med andre ord jo længere installationen er, jo mindre sugestyrke har emhætten reelt. Ergo er det en fordel, hvis du kan placere emhætte og kogesektion tæt på det sted, hvor du kan lave aftræk til det fri. 

    Firkantede emhætterør er fristende, da du så måske både kan undgå en rørskjuler (nogle kalder den for en emhætteskorsten) og indbygning af emhættens rør. Luftflowet i et firkantet emhætte rør er dog ikke lige så optimalt hverken mht støj eller effekt. Og har du et 150 Ø mm udtræk er du nødt til at bruge en adapter.

  2. emhætterørMinimer eller undgå så vidt muligt buk på rørene, igen for at bevare størst mulig sugeevne. Emhætten taber lige så megen udsugningskapacitet ved et 90 graders buk, som den gør, hver gang rørføringen forlænges med en meter.

  3. Glatte rør er bedre end flexrør, idet de fleksible rørsystemer giver mere modstand, når luften passerer igennem, hvorved emhættens faktiske udsugningskapacitet mindskes - og støjen forøges. Desuden er harmonikarør ofte ret tynde, hvilket giver et lidt større varmetab og risiko for kondens; nogle har oplevet, at der drypper vand ud af deres emhætte, hvis der for eksempel ikke er monteret en tilbageløbsklappe på ydermuren.

  4. Foretræk en større rørdiameter, da det giver en mere effektiv udsugning. Der kan trækkes mere luft igennem rørene og samtidig mindskes støjen. Med andre ord: er din emhætte lavet til en rørdiameter på 150 mm, så undgå at bruge en mindre størrelse rør. Typisk vil man i Danmark foretrække at bruge rør på 160 mm for at "være på den sikre side". Vælger du et firkantet emhætterør, så er et aftræksrør på mininmum 150 x 150 mm at foretrække. En flad ventilationskanal på f.eks. 110 x 55 mm dur slet ikke som rør til udsugning for din emhætte.

    Hvorfor du bør vælge Ø 160 mm rør til din emhætte udstyret med en Ø 150 mm studs, kan du læse mere om her.

    Hvis du alligevel benytter en adapter til emhættens diameter (f.eks. fra diamter 150 mm til 125 mm), så sørg for at skære det overflødige væk (f.eks. den del af ”tragten”, der kan reducere yderligere ned til 110mm). Husk også at tjekke, at tagventilen har den rette størrelse.

    Klik her, hvis du har brug for et reduktionsstykke også kaldet adaptor også kaldet en rør-overgang:

    køb 150 -> 160 mm overgang 

  5. Sørg gerne for et isoleret rør til din emhætte, så både kondens og støj formindskes mest muligt. Dette gælder også for dekorationspladerne, dvs. det der ligner en skorsten, som ofte leveres med emhætten. En relativ ukompliceret løsning er i stedet at lave en isoleret kasse af f.eks. gipsplader, som kan males i køkkenets farve.

En emhætte har lang levetid. Køb derfor fra starten solide, glatte og gerne isolerede metalrør på mindst 150mm i diameter, så får du fra starten en effektiv udsugning, som varer ved.

Se Nettoparts udvalg af rør her


Et par afsluttende bemærkninger:

  • I nybyggeri skal du have dispensation for at sætte en recirkulationsemhætte op. Det kan du læse mere om i vores købsguide.
  • I dag føres emhættens aftræk oftest over tag (i modsætning til tidligere hvor afkastet kunne placeres på en ydermur). Vi savner dog et klart nationalt regelsæt (fx BR18-2020), hvor aftrækkets placering ved mekanisk ventilation fremgår. Spørg derfor din kommune - og be evt. straks om dispensation for din foreslåede løsning for at spare tid. 

Mest læste anmeldelser og guides

EMHÆTTER OG EMFANG - VORES ANBEFALINGER


Læs mere under menupunktet gode råd - værd at vide!

MEST LÆSTE TEST af EMHÆTTER


Eller gå direkte til vores sammenligningsværktøj for selv at vælge!

Vil du have en emhætte, der virker?

Brug vores NeutraTEST-Score!

Klik her!

Testresultater 

 Vi har ranglistet ALLE emhætter

Den stærke søgefunktion giver dig adgang til mere end 1.000 tests. NeutraTEST-Scoren viser, hvor god hver emhætte er. 

Så du hurtigt finder den rigtige til dit køkken 

Du kan sortere efter støjniveau og udsugning. Eller du kan starte med prisniveauet. Du kan se fotos af hver emhætte samt vælge blandt 9 emhættetyper og mange farver.

Vi bruger cookies! Hvis du fortsætter med at bruge vores hjemmeside, samtykker du.