Hvor meget skal min emhætte suge?

Gå efter en emhætte med luftudsug:

1. maksimum luftafkast så tæt på 650 m3/t som muligt
2. en boost-funktion tæt på 1.000 m3/t
3. mange fleksible trin med udsugning fra 250 m3/t

OBS: De forskellige emhættetyper er ikke lige effektive. Langt fra. Væghængte modeller har klart de bedste forudsætninger for en effektiv udsugning.

Bemærk også, at rørføringen, når din emhætte installeres, nemt kan reducere luftafkastmængden med over 100 m3.

Vi anbefaler emhætter med udtræk til det fri fremfor emfang med recirkulation (også kaldet kulfilteremhætte).

Før 2016 gav det mening at beregne den teoretisk nødvendige kapacitet for effektivt at suge stegeos, damp og lugt ud af køkkenet. Fra 2016 er der låg på, hvor meget husholdningsemhætter må suge. Derfor dur den kendte tommelfingerregel til beregning af din emhættes kapacitet i de fleste tilfælde ikke mere (se dog noten nederst på siden). Desuden varierer formlerne for luftudskiftning fra 10 til 40 gange per time, og endelig er mange køkkener i dag så store og åbne, at resultatet af regnestykket ikke giver mening i forhold til, hvor meget en emhætte lovgivningsmæssigt må suge.

BRUG EU-DATABLADET

EU-databladet har nyttig information om luftafkast (se info-boks nedenfor). 650 m3/t har siden 2016 været et emhætte-nøgletal for både forbrugere og fabrikanter. Det udgør den maksimale udtræksvolumen, når emhætten står på sin højeste faste indstilling (altså ikke boost).

Derudover må en mere intensiv boost-funktion suge 100 m3, før den automatisk skal gå tilbage til maks-niveauet. Der er altså stadig mulighed for, at fabrikanterne udvikler emhætter, hvor brugeren aktivt kan intensivere afkast-luftstrømmen, når det virkeligt brænder på – bogstaveligt talt!

Som forbruger er det vigtigt at være bevidst om forskellen mellem maksimum og boost-udsug, da informationerne på salgsstedet ikke altid er klare. Det samme gælder for støjangivelserne.

Vi kan konstatere, at 20-20-20 energimålene inden for EU lægger et stort konstruktivt pres på fabrikanterne. Forbrugerne kan således ikke længere bare ubegrænset købe de kraftigst-mulige husholdningsemhætter. Formålet er at spare energi!

 _Info-boks:

Fedtfiltereffektivitet i forhold til udsugningsniveau

En afledt positiv effekt af de generelt lavere emhætte-udtrækskapaciteter er, at fedtet får mere tid til at aflejre sig i fedtfiltrene (som kan rengøres i opvaskemaskinen) i stedet for at sætte sig i rørene.

Det er nyttigt først at informere sig om maks-udtræksniveau, som varierer fra emhætte til emhætte, før klassen for fedtfiltereffektivitet (GFE) vurderes. GFE, som bl.a. er angivet på både EU-datablad og energi-label, måles nemlig udelukkende ved maksimum-udtræksniveau. En lav maks-kapacitet giver (desværre) typisk en god GFE-klasse. Vi vil have en god GFE og et højt afkast på maksimumniveau. Heldigvis findes der emhætter, som kan klare det.

OBS: Har en emhætte mange fleksible indstillingstrin, kan den vise sig at være særdeles god til fedtfiltrering (på de lavere udtrækstrin), selvom dens GFE målt ved (et højt) maksimum udsugningsniveau ikke fremstår som ekstraordinær.

Støjangivelse i dB angives i forhold til udsugningsniveau

Husk for at vurdere støjangivelsen at sammenholde med udsugningskapaciten på hvert niveau. Der er lydeffekt-emmisionsværdier på både energietiketten (for maks.) og på EU databladet (for min., maks. og boost). Brug dem – de er både anvendelige og retvisende, især for alle de væghængte emhætter, hvor testproceduren længe har været perfekt. Per oktober 2016 er den akustiske testprocedure mht. støjniveau (jf. IEC 60704-2-13, Edition 3.0) for de fleste øvrige emhættetyper blevet signifikant forbedret. Men altså, støjværdien på energi-etiketten er ikke meget værdi alene, uden at vide hvor meget luft der samtidig suges ud.

NOTE FOR BEREGNING AF HUSHOLDNINGSEMHÆTTERS NØDVENDIGE UDLUFTNINGSKAPACITET

Det fremgår af nedenstående, at de udregnede kapicitetsniveauer er svære at opnå med de nye energivenlige husholdningsemhætter, som fjerner 650 m3/t på maksimum i timen. (En kraftig boost-funktion, som kan bruges punktvis, bliver i øvrigt derfor en ekstra nyttig option at have ved hånden.)

1. Den traditionelle metode foreskriver for et lukket køkken at tage rumfylden (dvs højde x bredde x længde), som ganges med mindst 10. Hermed fås den nødvendige afkastkapacitet udtrykt i m3/t. Forudsætningen er, dels at køkkenet er afgrænset, dels at en luftudskiftning på 10 gange i timen er passende, når der laves mad. Begge forudsætninger holder dog ofte ikke.
   Beregningen:
   Mindre køkken på 3m x 4m x 2,4m = 28,8 m3. For alm. madlavning ganges med 10 = 288 m3/t.
   Mindre køkken på 3m x 4m x 2,4m = 28,8 m3. For hakkebøffer ganger vi med 40 = 1152 m3/t. Se nedenfor.
    
2. Den professionnelle traditionnelle metode tager hensyn til typen af madlavning. Således er normen igen med udgangspunkt i køkkenets størrelse, at luften skal udskiftes 40 gange i timen ved grill- eller friturestegning, 25 gange ved almindelig varm madlavning, og 8 gange i timen for lokaler med kold tilberedelse eller servering af mad.
   Beregningen:
   Større køkken på 4m x 4m x 3m = 48 m3. Som ganges med 40 = 1920 m3/t.
    
3. Den alternative professionelle metode kræver, at emhætten er større end komfuret med ca. 25 cm til alle sider, hvor der ikke er en mur. Herefter antages at 0,3 m/s (1080 m/t) er en passende hastighed for luftstrømmen uanset madtype. For grill og friture kunne værdien sættes højere f.eks. til 0,5 m/s (1800 m/t). Arealet på emhætten ganges med den stipulerede hastighed, hvorved minimum luftafkasts-kapacitetet fremkommer.
   Beregning:
   Komfur ved væg på 60x60cm. Emhætteareal på 1,1m x 0,85m = 0,935 m2.
   Gennemsnitlig emhætte-udtrækskapacitet for ’al’ madlavning: 0,935 x 1080 = 1010 m3/t
   Nødvendig kapacitet for emhætteafkast ved grill og friture: 0,935 x 1800 = 1683 m3/t

_{Kilde til de professionnelle metoder: www.ltk.dk (vejledende pdf)}