I stedet for at bruge de gældende europæiske regler, som siden 2015 har været effektive og gode, så indfører BR18 (i januar 2021) en gammel "oldnordisk" testmetode, som svenskerne droppede for 25 år siden. Et rent selvmål, som hele branchen og ikke mindst forbrugerne lider under.
Den skøre ide er .....
at teste gode effektive emhætter med motor efter en gammel metode (efter EN13141), hvor motoren slås fra, og hvor man så skal se om 75% af dampen efter en time passivt er forsvundet via emhætten.
Jeg joker ikke. Men ideen er meget langt ude og det er svært at forstå, hvordan nogen har kunne argumentere for den - og endnu mere svært at forstå, hvordan den er endt i BR18 (2021). Der burde rulle hoveder.
I Altinget kan du læse kort og klart om miseren, tryk her. Vi håber at få det ændret i løbet af 2021. Der er heldigvis en ny høring under optræk.
Det groteske er, at teamet bag BR18 i efteråret 2020 lavede en fin høring, hvor al information om emhætter blev kommunikeret åbent og efterfølgende uddybet med detaljeret korrespondance af undertegnede og andre eksperter med endnu større indsigt.
Læs også min blog om dobbeltmoral for emhætter i etagebyggeri. Problemstillingen er den samme. Blot har man via BR18 (2021) nu rullet kravet om testning for "75% emopfangsevne" ud til alt byggeri i stedet for at fjerne den i forbindelse med etagebyggeri. Reglen havde ellers dér overlevet sig selv for lang tid siden.
x x x
Til slut lidt for nørderne:
I foråret 2019 havde jeg en længere dialog med teamet bag BE18, som er et beregningsprogram, der bruges til at dokumentere, at en bygning opfylder bygningsreglementets energibestemmelser og til at udregne energibehov og energiforbrug i nybyggeri (se SBI.dk).