NeutraTESTs købsguide: 9 områder du skal have styr på, når du køber en ny emhætte.


1 - RECIRKULATIONSEMHÆTTE ELLER UDTRÆK TIL DET FRI?

Vi anbefaler uden tøven en emhætte med udtræk til det fri. Det er den langsigtede og effektive løsning.

En recirkulationsemhætte (også kaldet kulfilteremhætte) støjer mere og vedligeholdelsesudgifterne er høje. Og du skal vide, at de tekniske specifikationer som regel er målt ved udtræk til det fri!

En emhætte til recirkulation filtrerer luften via et metal- og et kulfilter og puster den tilbage i køkkenet. Derfor er der ingen brug for en aftrækskanal, men

  • filteret optager kun en del af fedtet, resten bliver i dit køkken.
  • kulfilteret fjerner kun delvist lugt, og du skal jævnligt købe et nyt.
  • en recirkulationsemhætte kan ikke fjerne damp og os fra din madlavning.

Er du på udkig efter et fedtfilter eller kulfilter til din emhætte, så tag et kig på udvalget her.

Vær også obs på, at det per 1. januar 2014 blev lovpligtigt at søge dispensation hos kommunen, hvis man ønsker at sætte en recirkulationsemhætte op i nybyggeri (jf. Byggelovens §22, stk. 1 og Bygningsreglementet §6.3.1.2).


2 - UDSUGNINGSKAPACITET

Af energihensyn er der sat et loft på, hvor meget en emhætte må suge på maks: 650 m3/t er den lovmæssige maksimale udsugningskapacitet. Dog må emhætten udsuge op til 100 m3 på boost, hvorefter den automatisk skal gå tilbage til maksimumsindstillingen.

Gå efter en emhætte med optimal udsugningskapacitet:

  • maks sug på ca. 650 m3/t
  • boost funktion på omkring 1000 m3/t
  • mange fleksible hastighedsindstillinger inkl. et lavt minimumsniveau

Er du ude efter en lavprismodel til det mindre, lukkede køkken, giver denne tommelfingerregel dig en idé om, hvad du som minimum skal gå efter. Med andre ordhvor mange m3/t emhætten mindst skal udsuge: Udregn dit køkkens rummål og gang det med 10. Formlen er således køkkenets bredde i meter x køkkenets dybde i meter x køkkenets højde i meter x 10.

Husk at en kompliceret opsætning af emhætten med langt til udtrækket, en formindsket rørdiameter eller måske med flere buk på rørføringen nedsætter emhættens reelle udsugningskapacitet.

Derfor anbefaler vi at bruge glatte, hårde rør, som mindsker modstanden og sikrer optimal udsugning.

Du kan se et stort udvalg af rør her.


3 - STØJ

De mest lydløse emhætter ligger på ca. 30 dB SPL (minimal hastighed) og på ca. 55 dB SPL ved maksimal hastighed. De mest larmende emhætter når nemt op på 70 dB SPL. Til sammenligning er lydniveauet for en almindelig lav samtale ca. 60 dB SPL og hvisken er på 30-50 dB SPL.

Før du sammenligner to emhætters støjniveau, så husk at sikre dig, at de har cirka samme udsugningskapacitet både på minimum og maksimum niveau.

Afhængig af hvordan støjniveauet tolkes vil en stigning på 3-6 dB fordoble det opfattede støjniveau. Ved at fordoble afstanden (1-2-4-8 … meter) fra støjkilden, halverer du det opfattede støjniveau. Godt at vide, når du bestemmer dig for, hvor spisebordet skal stå.

Måleudstyret er altid sat op 1,3 meter fra midten af emhætten. IEC-normerne, som for nylig er blevet opdaterede og bruges af alle fabrikanter, definerer dette nøjagtigt. Ergo ved du nu, at emhætten støjer mere for den, som står lige ved komfuret, end værdierne på databladene angiver.


ANDRE FAKTORER DU SKAL TÆNKE OVER

  • 4 - Bredde: Din emhætte skal være bredere end dine kogeplader. Som tommelfingerregel anbefaler vi halvanden gang bredere. En frithængende emhætte over en køkkenø bør dog være dobbelt så bred som kogepladerne (især ved induktionsplader)! Læs mere om hvordan du vælger den rigtige emhættebredde her.

  • 5 - Højde: Følg emhættefabrikanternes anbefalinger for minimum afstand mellem emhætte og kogeplader, som er afhængig af blustypen. Gas kræver f.eks. mere luft mellem kogeplader og emhætte end elplader. Og sørg så for at hænge emhætten højt nok, så du ikke slår hovedet og undgår at blive træt i ryggen.

  • 6 - Lys: LED har både længere holdbarhed og et væsentligt lavere strømforbrug end f.eks. halogen. Husk også at vurdere, om emhætten lyser ned på komfuret uden at blænde. Læs mere om emhætter og lys her.

  • 7 - Rengøring: Er fedtfiltrene nemme at komme til? Fedt skal have så få riller og kanter at aflejre sig i som muligt, både indvendigt og udvendigt. Selve materialet spiller også ind. Vælger du inox er overfladen sart og den skal oftere have en tur med pudsekluden, ligesom en glasplade også mere ubarmhjertigt afslører støv og skidt end en matfarvet overflade.

  • 8 - Ekstra features: Både efterudsugning, der automatisk slukker efter nogle minutter, og en filteralarm er nyttige funktioner.

9 - EMHÆTTETYPER

Der er to hovedgrupper af emhætter: De synlige , som er med til at give køkkenet karakter, og de mere diskrete emhætter, der indgår som en næsten usynlig del af køkkenet.

Synlige emhætter   

Væghængt emhætte: Novy 7600 Flatline (5414425076000)

Væghængte emhætter

Disse (omvendt) T-formede emhætter er generelt rigtig gode. Qua opsætning på væggen over kogepladerne fanges stegeosen nemt, og samtidig er montering til udtræk relativt ukompliceret. De findes i alverdens udformninger, materialer og designs og nogle modeller er lavet til hjørnemontering.

 

FORDELE    ULEMPER 
  • Enkel at montere.
  • Høj effektivitet qua sin placering.
  • Mange forskellige designs.
 
  • Tager plads i køkkenet.
  • Kan genere for udsynet til gryder og kogezone. 


Hvis du vil kigge nærmere på de væghængte emhætter, så tryk her.


Vertikal emhætte: Novy 7820 Vision (5414425078202)Skrå væghængte emhætter

De vertikale emhætter er elegante og effektive. Fordelene nævnt under væghængte emhætter kombineres med intelligent design!

 

 FORDELE:   ULEMPER
  • Nem montering.
  • Meget effektivitet grundet placering på mur og tæt over komfur.
  • Godt udsyn til kogepladerne.
 
  •  Mindre diskret end f.eks. indbygningsmodeller.

 

Tiltaler det dig med en skrå emhætte i køkkenet, så brug vores NeutraTEST-Score til at finde den rigtige model!


 

Frithængende emhætte: Roblin Latitude 1500 Centrale (6054115 541100390202)Frithængende emhætter

Ø-emhætter har tre store minusser. For det første er de næsten dobbelt så dyre som væghængte emhætter. For det andet er de mindre effektive, da de ikke har en væg til at hjælpe med at guide luften den rigtige vej. For det tredje er det generelt kompliceret at lave udtræk til det fri og alternativet dvs. luftrecirkulation har sine ulemper.

FORDELE:

  • Dit designvalg er med til at definere dit køkken.

ULEMPER:

  • Høj pris - koster ofte næsten det dobbelte af identiske væghængte versioner.
  • Ikke særligt effektive, hverken med udtræk eller recirkulering. Uden en mur til at guide luftstrømmen mistes ca. 30% af effekten.
  • Ofte meget besværlig installation - ikke mindst med udtræk.
  • Emhætten tager noget af lys og udsyn i køkkenet.


De frithængende emhætter er sorteret efter bedst-i-test her!



Integrerede emhætter

Indsatsemhætte: Falmec Zeus Pro (8034122355313)Indsatsemhætter

Den mest klassiske emhættemodel - og også billigste type - er en indsatsemhætte. Den monteres på væggen, evt. under et overskab. Det er en synlig og designmæssigt traditionel løsning.

FORDEL:

  • En billig løsning, der er enkel at montere.

ULEMPE:

  • De mindst effektive emhætter på markedet.


Klik her hvis du hurtigt og nemt vil vælge en klassisk indsatsemhætte!


 

Udtræksemhætte: Neff D46PU64X0 (4242004197560)Udtræksemhætter

Denne type af emhætter er indsat i et overskab og det eneste synlige element er frontpanelet: når emhætten bruges, trækkes frontpanelet ud og udsuget starter. En relativt diskret løsning, hvor der findes modeller som har ganske imponerende specifikationer. På vores sammenligningsværktøj finder du denne type under kategorien "udtræksemhætter (under skab)".

Udtræksemhætte: Electrolux EFI60200W (7332543094066)

Kategorien "udtræksemhætter (skjult bag skab)" dækker på det danske marked over ganske få modeller, som er helt skjult bag et overskab og hvor man for at starte udsugningen trækker skabsfacaden ud. Smart tænkt designmæssigt men ydeevnen skal samlet set forbedres for disse emhætter, der generelt er blevet forsømt af fabrikanterne.

FORDELE:

  • Diskret løsning, som er næsten usynlig, når emhætten ikke er i brug.
  • Kig dig godt for. Du kan få meget emhætte for pengene. Brug vores NeutraTEST-Score til at orientere dig.

ULEMPE:

  • Emhætten tager pladsen i overskabet. Måske er der lige plads til en række krydderier, men så heller ikke mere.


Du finder en liste med udtræksemhætter sorteret efter karakter lige her!



Indbygningsemhætte: Falmec Gruppo incasso NRSIndbygningsemhætte

Denne emhætte bygges ind i et overskab og betjeningspanelet tilgås nedefra. En meget diskret løsning. Nogle fabrikanter har valgt at udstyre disse modeller med kraftige motorer, hvor brugeren får imponerende meget udsug og ofte ganske lydløs emhætte til en relativt beskeden pris. Er man opmærksom, kan man som forbruger efter vores mening finde den allerbedste value-for-money i dette segment.

 FORDELE:

  • Diskret løsning, som giver godt udsyn til kogezonen.
  • Nok den løsning hvor man får mest for sine penge. Med NeutraTEST-Scoren kan du hurtigt vælge.

ULEMPE:

  • Kræver indbygning i overskab.


Indbygningsemhætterne er rangordnet her! Gå efter en god NeutraTEST-Score.



Loftsemfang: Roblin Inspiration Verre 1000 (6209253 541100389929)

Loftsemfang

En loftsemhætte er blot synlig som en plade, der sidder i loftet, og skal måske snarere opfattes som øget ventilering end som en decideret emhætte. Til gengæld stiller valget af et loftemfang visse krav til udformningen af dit køkken: hvor stor er afstanden mellem loft og kogezone, kan emhætten indbygges i dit nuværende loft og hvor skal motoren placeres? Det er heller ikke entydigt i IEC-normerne, hvordan testprocedurerne skal være: en emhætte testes normalt 60 cm over kogepladerne, men hvis dette gøres for et loftsemfang overdrives såvel udsugnings- og filterkapacitet som lydniveau.

 

FORDELE   ULEMPER
  • Minimalistisk, diskret løsning.
  • Ingen generende emhætte at støde hovedet på eller til at tage udsynet.
  • Oplagt løsning til det moderne køkken med koge-ø, hvor det giver luft og lys i rummet.
 
  • Installationen er mere krævende - og ikke altid mulig, f.eks. hvis der ønskes udtræk.
  • Prisen.
  • Em og mados skal "rejse" længere - emhætten fungerer ikke som tragt.


Vi har vurderet loftsemfang fra mange fabrikanter lige her! Brug fritekstfeltet hvis du f.eks. kun vil se emhætterne fra en bestemt fabrikant.


 

Bordemhætte: Rosières RDD9800PN (8016361906013)Bordemfang

En bordemhætte er enten bygget ind i dvs. nedfældet i køkkenbordet eller en integreret del af kogepladen. Lugt, fedt og damp skal dermed suges sidelæns og nedad. Man taler om at skabe en tværgående luftstrøm tæt på kogepladerne. Ergo har bordemfang nemmere arbejdsvilkår ved lave pander end ved høje gryder - som observeret af en forbruger, vi for nylig var i kontakt med. Bordemhætterne har samme fordel som de skrå vægemhætter: der er fuldt udsyn til potter og pander! Sirius og Gaggenau var de første til at tilbyde os forbrugere bordemfang, og Bora har gjort det til deres specialitet. Uanset om det gælder nedsænkede emfang eller en down draft løsning, så er ét sikkert: bordemhætter har vind i sejlene.


FORDELE:

  • Usynlig, minimalistisk eller diskret emhætteløsning.
  • Innovativt design.
  • Frit udsyn til potter og pander.

ULEMPER:

  • Hyppig rengøring, helst efter hver madlavning.
  • Emhætten skal suge mados og fedtpartikler nedad eller sidelæns.
  • Prisen.
  • Der skal bruges skabsplads til indbygning af emfang og rør.
  • EU-forordningen, som foreskriver et maksimalt udsug på 650 m3/t, udgør en begrænsning. Særligt bordemhætter kunne bruge lidt ekstra volumen.

Du finder vores rating af bordemfang lige her!


 

CENTRALVENTILATION

En emhætte til centralventilation eller centraludsug fungerer ikke ved hjælp af egen motor men kobles i stedet på en central motor i huset. Dette vil ofte være en mulighed at overveje ved nybyggeri. Det er kun et fåtal af emhættefabrikanterne, som har ekspertise på dette område. Løsningen er ikke optimal. Udtrækket er kun på 72 m3/t og 144 m3/t ved hhv minimum og maksimum. Sammenlignet med andre emhætter er det ekstremt lavt. Det skyldes, at udtrækskanalerne ikke er klart adskilt for hver bolig.

Vi bruger cookies! Hvis du fortsætter med at bruge vores hjemmeside, samtykker du.